søndag den 29. juli 2012
søndag
i dag har jeg hjulpet lidt til i køkkenet uden at gå i vejen. der var ikke så travlt, så jeg kunne skrælle lidt løg og græskar-agtig agurk. og klippe kogt grisehud i stykker. min søster bød mig et stykke dyppet i rød peberpasta. det var som et stykke tyggegummi, og tog noget tid at gøre slugbart. så prøvede hun at grille det over gassen. heller ikke min favorit. det smagte bedre da hun smeltede noget sukker i en suppeske, og rørte soda i, så det boblede op. det vendte hun i sukker og trykkede det helt fladt. dejlig karamel. i eftermiddag var her stort rykind af min anden familie fra Daejon, hvor min mor bor. 6 børn kom løbende ind og bedstefar på 93 blev båret, for han havde fået ondt i ryggen. vi skulle ned at bade i floden med ungerne og bagefter var der barbecue i haven. efter maden kørte vi på aftentur i en park, spm viste sig at være sådan lidt tiviøoli-agtig. der prøvede børn og modige nogle forlystelser, og bagefter gik vi på de oplyste træbroer rundt om den store sø. der var månelys og ro, men kameraet kunne ikke indfange den fine atmosfære. nu ligger familierne dels nede i restauranten, dels ude i haven i to telte. jeg har fået værelset - og hunden for mig selv. så må vi se hvor den laver pøller i nat. den plejer at sove i arm, men den er ikke helt renlig, så lyset skal lige tændes når der skal nattetisses
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)




Ingen kommentarer:
Send en kommentar