fredag den 27. juli 2012
fredag
det er fredag og min søster har travlt i restauranten. jeg kan ikke rigtig gøre noget for hende, men hendes store datter hjælper hende. i morges kørte vi først sønnen i skole og bagefter på en døgnåben restaurant. for en tyver fik man koreansk ris-biksemad. man spiser vidst meget oftere ude her. vi skulle hente de koreanske dragter, som min mor ville give mig og david. vi fik taget mål sidste uge. de var blevet så smukke. bagefter tog vi på posthuset og sendte det hjem som en pakke. i eftermiddag var vi ved en bro og bade i floden.vi kravlede ned på klippesiderne og vadede gennem strømmen med vores oppakning. vi kogte nudler på et medbragt blus og der var liv og glade dage dernede i skyggen og det kølige vand, sammen med 50 andre, som havde fået samme ide. min mor kigger meget på de billeder jeg har haft med, og spørger. vi kan grine sammen og sige noget sludder og pege. min søster kan jeg tale med om væsentlige ting - på en meget simpel måde. min mors krop og min ligner hinanden meget. jeg er den der ligner hende mest af børnene. selv min lilletå der går ind under ringetåen. og måden vi går på. det er sjovt og det griner vi meget af. og det får os også til at høre sammen. det er rørende. min søster har skrevet et brev i dag til vores søster i belgien, som altså er blevet fundet. det første brev. ligesom jeg modtog et brev et par dage efter min 40års fødseldag. det bliver vildt for hende, ligesom det var helt overvældende for mig. spændende!
Etiketter:
hva for en hånd er hvis?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Det ser så spændende ud Pernille og jeg tænker meget på dig...:-)glæder mig til at snakke med dig når du kommer hjem og høre hvordan du har det... Kram fra Orø
SvarSlet